I Det sydfynske Øhav finder du Øhavsstien, der er en 220 km lang vandrerute. Stien er etableret så den går gennem naturskønne egne. Du finder Øhavsstien på Sydfyn, Tåsinge, Siø, Langeland og Ærø. Det som er særligt for Øhavsstien er, at ruten er meget afvekslende og løber igennem forskellig natur. Stien går gennem skov, langs strand, over strandenge, gennem ådale og overdrev.
I Det Sydfynske Øhav kan man være heldig at spotte både sæler og marsvin, når man vandrer ved kysterne. Øhavsstien går gennem nogle af områdets gamle købstæder. Her kan man opleve de gamle bymiljøer med snoede gader, gamle huse og brostensbelagte pladser.
Denne vandretur starter i Svendborg. Herfra krydser man den imponerende Svendborgsundbro, der går over det livlige Svendborg Sund. Herefter vander man på Tåsinge, hvor man kan opleve de fine maritime miljøer – bl.a. i skipperbyen Troense. Herfra vandrer man videre og kommer over den lille ø Siø – før man kommer til Langeland. På Langeland venter der er flot vandrertur til øens nordspids, hvor man undervejs kommer igennem slotsbyen Tranekær.
- Vandring på øerne i Det sydfynske Øhav.
- Oplev de gamle købstæder.
- Måske spotter du en sæl eller et marsvin ved kysten.
- Skiftende landskaber med strandenge og kystskove.